Der er stadig mange store løb, der venter denne sæson og det gælder om at bevare sulten efter at køre løb. Sidste søndag kørte jeg shimanoliga i Kolding og det var et muddersøle uden lige, der virkelig krævede en mental tandsammenbidning. Da vores løb undervejs blev afkortet med en omgang, kunne jeg kun tænke “Yes!….”. Noget af det, der fik mig til at kæmpe mig igennem løbet var tanken om en lille uges træningspause efterfølgende. Bortset fra det, var det gode ved løbet en god omgang træning i “mud-surfing”

I torsdags var jeg i Malmø for at få taget billeder til HESTRA. Hestra er vores handskesponsor og er et velrenommeret firma, der går meget op i produktionsmæssig bæredygtighed. En af deres filosofier er også, at handskerne udvikles i samarbejde med dem, der bruger handskerne og at særlige profiler inden for de forskellige discipliner (freeride, crosscountry skiing, ski racers m.fl.) lægger hænder og navn til. Det er et spændende projekt, som jeg glæder mig til. Det betød også, at jeg fik lov til at lege hånd- og kropsmodel for en dag. I skal nok få nogle af billederne at se, de blev superfine!

Mit diva-gen blev også plejet i går aftes, hvor jeg med en flok tøser var inde og se den nye Sex & the City film. Fin kjole og stilletter – I loooove it!.. Toppet op med champagne og overraskelse i form af gratis undertøj til alle tøser i salen. Sådan!

I dag er hovedet og benene lidt tunge, så nu vil jeg hoppe ud på min mountainbike, for at finde ud af, hvor meget den har savnet mig. I morgen går turen til Holstebro, hvor der er Shimanoliga løb. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og køre nogle tørre, fede spor.

Vi ses derude!

Slush - tricolore

Slush var der masser af i weekendens afdeling af SlushCuppen. Ikke på sporet, men i drikkedunken. Temperaturen var et godt stykke under frysepunktet, så alt frøs til is og gjorde sporet i Helsingør knastørt og isglat.. Bambi here we come

Efter at have trænet det sidste stykke tid i dansk vintervejrs vildeste facetter – heftig snefald, sjap, spejlglatte veje, tung sne, frosne spor, kulde osv. var det ikke de værste forhold at køre i i Helsingør. Var man opmærksom på de glatteste steder, var det en fed rute med tørre spor. Det tætteste man kommer på forholdene om sommeren ( på nær ca. 30 varmegraders forskel!).

Til lejligheden var sommertøjet dog pakket væk og michelin-mand-outfittet fundet frem. Den, der kan holde varmen, har vundet!..

Da startskuddet lyder buldrer feltet frem på startloopet, der enkelte steder var beriget med arealer fra en curlingbane. Heldigvis var der ikke så mange, der endte deres løb som curlingsten lige dér. Selv kæmper jeg for at komme frem, finde en god placering og holde den høje fart, men benene var bare trætte og ikke eksplosive nok. Irriteret ser jeg til, mens hvad der føles som samtlige ryttere flyver forbi. Hmm!.. Jeg ændrer fokus og koncentrerer mig i stedet om at hente folk og holde høj (lavere) fart. Det lykkedes og giver energi!

Allerede efter et lille kvarters kørsel er min dunk frosset til. Jeg opgiver at drikke slushice og kaster dunken fra mig ved mål.

Ruten var stort set uden stigninger, men det gjorde bestemt ikke de flade stykker mindre kedelige. I tæt granskov bugtede sporet sig op og ned som en anden bmx-bane krydret med rødder, sten og huller. Jo mere legende man kører her, jo nemmere er det at holde farten. Jeg finder en god rytme, da jeg får kørt mig ind i terrænet.

På et tidspunkt når jeg op til Louis Bendixen, som jeg havde et samarbejde med i sidste afdeling. Han er vist også lidt træt, men lyser dog op i et smil under frosten i ansigtet, da vi opmuntrer hinanden til at presse citronen og træde til! Vi passerer målstregen og kører ud på sidste omgang. Louis får tilråb om, at hans konkurrent (1.pladsen aka. Mads Pedersen) ligger 30 sekunder foran. Præcis samme scenarium som til sidste løb. Louis har ikke meget at skyde med og må slippe mit baghjul på et tidspunkt. Denne gang trak jeg det længste strå Det er snart 17. januar og tid til revanche, Louis

Jeg kommer ind på en 31. plads overall, hvilket alligvel rækker til at holde mig i top 15 i den samlede cup-stilling. I dameklassen rækker det til den fjerde sejr ud af 4 mulige, jeg går efter at trække pokalen med hjem igen i år. Næste omgang ræs bliver 17. januar i de nedlagte B&W haller på Refshaleøen tæt ved det centrale København. Der er lagt i ovnen til asfalt, byræs, forhindringer og action!

Startbakke på ca. 1,5km!.. (foto: Brian Lykke, Vejle)

I en periode, hvor sæsonen og løbsånden lakker mod enden, kunne jeg ikke stå for fristelsen for at tjekke næste års DM-rute ud..Sidste weekend stod for mit vedkommende på familiefødselsdag på Mols og et smut omkring forældrene i min gamle base i Silkeborg. Ovenpå lørdagens omgang suppe, steg og is vågnede jeg søndag op til en høj, klar efterårssol. Efter obligatorisk müsli hoppede jeg ud i bilen (der desværre ikke er min, men min mor har lovet at jeg må arve den ) og indstillede GPS og kaffekop på de milelange strækninger af lige landevej til Varde i det syd-vestjyske. Mærkeligt nok kan sådan en lang køretur uden den store trafik på vejene virke terapeutisk på mig – men det er nok også kun fordi, jeg så sjældent kører bil. – Hvilket er meget godt for min egen sikkerhed, da jeg godt kan lide at køre “effektivt”. (Mor – jeg kørte MEGET pænt i din bil!)

Velankommet til Varde var det overvældende, hvor mange mennesker, der var troppet op. Børneklasserne var allerede igang og motionistryttere skabte allerede god trængsel på den store plads. Heldigvis var der ikke den store ventetid ved indskrivningen. Dameklassen skulle starte samtidig med motionsfeltet, så det var ikke den sædvanelige skare af fyre, jeg skulle krydse klinger med. Inden start nåede jeg lige et smut ud i terrænet for at lade hjulene bide lidt i underlaget og få en fornemmelse af, hvad der ventede. 

For at løsne op i benene blev løbet skudt igang med en lang let stigende startbakke, der trak feltet godt ud inden vi røg ind på singletracket. Med følgeskab af et par veltrædende fyre, var det ingen sag at få banket pulsen op. Phew, så var vi igang. Herefter bød løbet på masser af lækkert singletrack. Ikke specielt bakket, men til gengæld ret snørklet. Jeg skyder tanken fra mig om, at det kunne have været rart lige at have set ruten før løbet, men det får jeg så chancen for nu. Jeg har en lokalkendt Varde-rytter i hælene, der meget sympatisk informerer mig om, hvad der kommer forude. På et tidspunkt får min co-driver dog nok af at ligge bagved og rykker op foran og trækker fra. På tredje og sidste omgang begynder rutens eneste bjerg (som forceres to gange lige efter hinanden) at bide lidt i benene. Det er svært ikke at presse den maximalt, når hele oplandets befolkning står og hepper!

Min indtryk af ruten er meget positivt. Herlig singletrack med lækre detaljer i form af nekørsler og snørklede spor. Underlaget er fjedrene nåleskovsbund, som helt sikkert kan tage imod en byge eller to og adskillige gennemkørsler inden det skal lægge krop til næste års DM.. Vi ses!..

Sportsklassens Vinder, Christian Sloth fra Varde, tager den - helt optimalt - venstre om nøgen stamme midt på spor (foto: Brian Lykke)

foto: www.peternorby.dk

Jeg havde ikke noget konkret at køre for eller efter. Mit eneste mål var at køre et fedt løb, få pulsen op, god træning og lige få en fornemmelse af, hvordan benene er skruet sammen her før afrejse til VM downunder.

Kort inden start monterer jeg nyt dæk på mit baghjul fra New Ultimate, som Jesper Thomsen (Kuota) havde repareret og taget med til mig, så det er klar til VM.

Inden start triller jeg ruten, der starter lige på og hårdt med stejle opkørsler nær vandtårnet. Jeg har trænet meget i dette område, men banens spor er jomfrueligt anlagt i dagens anledning og er ret fede. Her gælder det om at holde tungen lige i munden mellem de tætte træer. Kasper Busk, (der efter sigende skulle have kørt stærkt engang ), benyttede en alternativ klatreabe-teknik, hvor han simpelthen trak sig op af bakkerne ved at hive fat i stammer og grene! Nå, ja, hvorfor ikke?? Til gengæld er der ikke meget brug for støttehjul nedad, hvor manden simpelthen flyver afsted. Jeg tror jeg skal ligge noget mere på hans baghjul nedad.

Da starten går finder folk efterhånden ind på deres pladser. Efter første runde ligger jeg sammen med Jesper Thomsen fra Kuota, hvilket varer helt til mål. Vi arbejder os op gennem rækkerne og ligger omkring top 20. Vi skiftes til at tage føringer og presser hinanden kun afbrudt af overhalinger af ryttere, hvorfor der kommer hul engang imellem. Inden den sidste lange stigning op til mål ligger jeg foran med Jesper lige i hælene og spekulerer på, om jeg mon kan spurte fra ham til sidst. Jeg ligger forrest helt ind til 15 meter før mål og træder spurten an, men Jesper sætter ind med alle kræfter og spurter forbi. Tak for god kamp!.. Det var fedt og med til at holde farten høj hele løbet.

Efter løbet er der hygge, multiroulade, kakao, lodtrækningspræmier og præmieoverrækkelse. Inden vi tager hjem er mørket faldet på og minder om, at sæsonen lakker mod enden. Inden da er der dog et stort løb i Australien, der venter, VM. Afgang er på lørdag og selv løbet er for mit vedkommende  lørdag d. 5. sep. kl 10, hvilket svarer til kl 02.00 natten mellem fredag d. 4.sep. og lørdag d. 5. sep. dansk tid. Herrerne skal køre kl 06.00 d. 5. sep. dansk tid, og her repræsenterer Klaus Nielsen de danske farver. Jonas Pedersen kører i juniorklassen allerede om torsdagen.

Løbet vil kunne ses live på nettet på freecaster.tv.

foto: www.peternorby.dk

BMX banen på Amager er bestemt et besøg værd og et godt alternativ til topseriøse AT-intervaller

Billederne taler for sig selv

Hmm, gruble, gruble..

Vinteren startede i min bevidsthed i november måned: Ny bopæl og opstart på vintertræningen. En stor del af træningen bestod af spinning, suppleret med mørke, kolde landevejsture og styrketræning. Fra landevejsturene står der særligt ét klart billed: mig – våd og kold i entréen med dybfrosne fingre og tæer, en blære, der er ved at sprænges og udsigten til at det vil tage mindst 5 stressede minutter før mine døde fingre får gravet mig fri for tøj og jeg kan sætte mig på toilettet!

Et andet billed er punktering alt for langt nede på Gl. Køge landevej uden dækjern. Resultat: knækket nøgle og punktering påny efter 50m på den nye slange (tip: hvis du skal bruge dine nøgler som dækjern – undgå i det mindste hoveddørsnøglen). En klog cykelrytter har lært mig et godt trick; skal man have handskerne af, skal de op under jakken, så de bliver holdt varme!.. Nå, ja, den var man sikkert selv kommet på om 5 år ; )

Those days are over!

Efter eksamen i januar måned og opstart af 6.semester kom der mere fokus på cyklingen i kraft af særplan og dermed færre timer på studiet. Nu kom der mere tid til at træne om formiddagen og komme ud på mtb’en i dagslys – fantastisk!

Starten ved den 1. Afdeling af superligaen

Sæsonplanen kom i støbeskeen og havde i første omgang fokus på den danske superliga. I marts måned blev den gode rytme brudt af en overbelastningsskade i knæet, der satte mig ud af gamet i 3 uger. Heldigvis kom jeg overraskende hurtigt ovenpå igen takket være behandlinger hos Protreatment og supervision hos holdets sportslæge, Philip Hansen (aka. Dr. Phil). Den i første omgang uvelkomne pause skulle vise sig at have været virkelig gavnlig, da jeg kunne mærke, at jeg var gennemrestitueret og nu havde sindssygt spark i stængerne til træning og race. En følelse, jeg sjældent oplever. Særligt nu efter en længere periode med mange løb og mindre tid til restitution.

Sæsonplanen har nu ændret fokus. DCU har åbnet døren for evt. deltagelse i EM til sommer, hvilket forudsætter resultater i den bedste 1/3 til internationale løb som f.eks. den tyske Bundesliga. Første Bundesliga i Münsingen gik godt, mens anden Bundesliga i Heubach gik mindre godt. Der er stadig et par afdelinger af Bundesligaen at prøve kræfter med inden EM. En vigtig ting ved disse løb er erfaring, erfaring, erfaring plus selvfølgelig optimal forberedelse og planlægning. Så det er bare at fortsætte med at klø på. Min klub er så fantastisk at støtte op om mit projekt, hvilket jeg er meget taknemmelig for!

Ser man på det resultatmæssige, er der ikke noget at sætte en finger på. Jeg har hevet en del overlegne sejre hjem, hvilket nok også i lige så høj grad vidner om, hvor lille scenen for dansk kvinde mtb er. I de udenlandske løb får jeg virkelig kam til mit hår. Det skal jeg lige vænne mig til, men det er faktisk også ret fedt! Så er der nye mål at gå efter!

Set over en bred kam, har sæsonen indtil nu været forrygende og det gælder om at bevare gejsten og vokse med opgaven!

Lige nu ligger sommersæsonen bare for mine fødder og venter på mig!

Kvindefeltets start til Bundesligaen i Heubach

Til alle Jer, der følger med på bloggen, tak! Det er fedt at være en del at mtb-verdenen, hvad enten man kører løb, langer flasker, hepper eller bliver genkendt i lufthavnen af en eller anden landevejsrytter, mens man venter på at afhente sin cykel ved ved bånd 9.

Det hvide lyn er landet

Så kom den længe ventede ankomst af den nye Shark fra T-bikes. Jeg har netop kørt de første par ture på den – kombineret med et smertefrit knæ og tørre spor i skoven bliver det ikke meget bedre.

Det er et virkelig motivationsboost at få nyt gear! Samtidig er der nu lys for enden af tunnelen med hensyn til knæproblemerne. Philip (www.sportsmedicine.dk) har holdt et vågent øje med tilstanden i mit knæ med scanninger og vejledning. Derudover har jeg fået et par fysioterapeutiske behandlinger hos Protreatment i Dragør. Det vigtigste fokus har dog ligget på at holde knæet i ro, hvilket er lykkedes nogenlunde

Smerterne viser sig at være lokaliseret til et meget lille område på den sene, der hæfter den store lårmuskel til knæskallen. Om det er overbelastning eller er udløst af et slag, er jeg ikke klar over, men smerterne har jeg ikke været i tvivl om. 

I morgen skal knæet og cyklen stå sin første store test i første afdeling af sommerens Shimanoliga i Rude Skov ved Birkerød.  Motivationen er i top og jeg kan ikke vente med at komme ud og give den gas!

Jeg har nu i lidt over en uge døjet med smerter i venstre knæ og haft indstillet træningen lige så længe. Egentlig troede jeg det var ømhed efter at have banket knæet op i styret, men efter sidste weekends træning blev det klart, at det var værre.

Mandag fik jeg det undersøgt og der viste sig at være noget yderligt liggende inflammation på knæets inderside. Den “knitrende” inflammationsfonemmelse er forsvundet og jeg har kørt et par småture, men er ikke smertefri. Hvad der har udløst smerterne, er jeg ikke klar over. 

Det er sindssygt svært at holde sig i ro. Det værste er den dårlige samvittighed og tanken om at miste en god vinters grundtræning. Jeg krydser fingre for snart at være kørende igen..

Slush Cuppen 08/09 (Tak for lån af billede til Jens Thomasberg)

I kraft af at jeg fra dette semester har færre timer på studiet kan jeg nu få puttet træningen ind i løbet af dagen. Det er helt fantastisk og jeg er sikker på, at det giver større kvalitet i træningen, der nok skal skinne igennem til sommer! Jeg synes allerede nu, at jeg begynder at føle mig stærk og mere sikker på de tekniske passager. Der er stadig plads til forbedringer, men niveauet fra sidste år skal nok blive hævet.

Hvor meget træner jeg så? Jo, en god del! For tiden ligger den samlede ugemængde på 16-17 timer, hvilket er mængden for en hård uge. Der er træning alle dage, på nær fredag, der er min hellige fridag. Tre hårde uger efterfølges af en let uge, hvor der både skæres ned på den samlede mængde og intensiteten i de enkelte træningspas. Får kroppen ikke lov til at restituere, kan den hårde træning være lige meget.

Et typisk træningspas i en hård uge kan være på tre timer, hvori der er indlagt intervaller af den ene eller anden art. Intervallets varighed er mellem 20 og 35 min og kan have fokus på teknik eller bakker og foregår i AT-tempo (intensiteten ligger i et niveau, som man typisk ville køre i et løb).

Forudsætningen for at kunne presse sig tilstrækkeligt i intervallerne er ofte at træne sammen med andre. Tre timer kan flyve væk, inden man får set sig om. En anden træning har været SlushCuppen, hvor man altid kan ligge og battle med nogen på ens niveau.

Lige nu går jeg og venter med længsel efter min nye mountainbike fra T-bikes. Desværre er rammerne lidt forsinkede. Henover vinteren har min Author ( i daglig tale Arthur ) været trofast, men han er efterhånden ved at være meget slidt efter mange, mange kilometer i gamet og mange fede løb!

Author Master - 2009 modellen

Der var lagt op til masser af kvalitetstræning med to dage, hvor størstedelen af flokken var samlet. Philips sommerhus lå kun et stenkast fra Asserbo Slotsruin, der ofte er et fikspunkt ved mange af de populære motionsløb. Vi havde dermed første parket til skoven og slap for de vanlige lange transportstykker på asfalt til og fra skoven.

Vi lagde hårdt ud lørdag morgen kl 9 sharp (eller så sharp, det nu kan blive, når 8 ryttere skal i tøjet og klargøre grej..). Først trillede vi lidt opvarmning og fyrede derefter et godt AT-interval af. Traditionen tro ved fællestræning blev der ikke holdt igen, og det var en hæsblæsende omgang. Personligt fik jeg presset pulsen til et niveau hvor den længe ikke har ligget i et 20 minutters interval!

Herefter fandt vi et passende sted til at køre bakkeintervaller. Den samme knold kunne køres fra to sider, hvilket vi fornøjede os med i endnu 20 minutter. Anders præsterede på én af opkørslerne at træde så hårdt at armene på kranksættet knækkede og tog de to største klinger med i faldet. Resten af turen foregik for hans vedkommende på den lille klinge. Ærgerligt, men det vidner om, hvor mange watt de ben kan generere! 

Philip, Jan og Anders trillede tilbage for at proviantere og kunne diske op med kærkommen frokost efter formiddagstræningen.

Eftermiddagspasset indeholdt en bunke bakkespurter af 30 sek.’s varighed og derefter førte Lasse P os hjemmevant rundt på skovens singletracks. Tusmørket sneg sig ind over det sidste kvarters kørsel, og det var rart at komme hjem til et lunt sommerhus og aftensmad. Ialt blev til det 6 timer i sadlen.

Efter aftensmaden blev der snakket om planer for holdet mht. udstyr og profilering af gruppen. 

Søndag var der en længere tur på programmet, hvor vi bl.a. slog et smut forbi Liseleje og Vega cuppen i Frederiksværk. Det var første gang, jeg kørte i Frederiksværk og blev slemt imponeret over omfanget af stigninger. Fedt område! Vi trillede en omgang på ruten og blev motiveret af løbsånden. Herefter gik det retur mod Tisvilde og jeg kunne nu mærke de mange timers træning i stængerne, hvor der efterhånden ikke var meget at komme efter. Med et par skub fra de stærke fyre kom jeg dog godt tilbage.

Efter at have udtømt de sidste madvarer og ryddet op, drog vi hjemover. Det var alt i alt en superfed weekend og et godt alternativ til at rejse langt væk for at få tørre spor på denne tid af året. 

I dag er det tilbage på studiet med fokus på rodbehandlinger. En helt anden verden!.. Næste lyspunkt er onsdag, hvor jeg tager et smut med forældrene til Hovden på ski. Det var i Hovden, jeg som ganske lille lærte at stå på ski, så det er ren nostalgi og jeg glæder mig til at få sne under brædderne, det er efterhånden et par år siden sidst.