Bundesliga Heubach

I sidste weekend var der endnu en Bundesliga på programmet. Turen kom i stand i sidste øjeblik og nåede hverken mentalt eller praktisk at blive planlagt optimalt. Jeg havde forinden hørt rygter om at banen i Heubach skulle være temmelig teknisk, men jeg tænkte bare; “arhg, hvor vildt kan det være?..” Det skulle vise sig at være temmelig vildt  – i hvert fald for mig, der ikke har kørt på en downhillbane før.

Henrik Andersen fra min klub var så sød at hoppe med på turen i sidste øjeblik, så den kunne blive ført ud i livet. Lørdag morgen kørte vi afsted fra Sjælland og nåede Heubach sent lørdag. Vi indlogerede os på den campingplads, hvor det var lykkedes at finde logi for natten i et ellers fuldt booket område. En stor tak til Frederik Kjeldsens (team t-bikes) mor for at have gjort det forudgående detektivarbejde : )

Vi kunne lige nå en runde på næste dags bane inden aftensmad. Det havde regnet meget i dagene op til og vi havde hørt rygter om meget mudrede forhold. Selve banen var højdemetermæssigt enkel og hård: 290 m op og 290 m ned! De første 290m op gik fint. Bare finde et fornuftigt tråd, der kunne holdes til toppen. Da vi nåede topppen måtte vi vente lidt med nedkørslen, da der stadig var et par deltagere i downhillkonkurrencen, der kørte i banen. Efter sidste deltager kunne vi få lov at køre ned. Nedkørslen er meget fedtet med rødder og stejle sving. Jeg styrtede en del gange. Vi når kun at køre den 1,5km lange nedkørsel én gang. Set i bagspejlet ret dumt, da jeg ikke når at blive bare tilnærmelsesvis fortrolig med ruten.

Næste dags løb starter ud som sidste Bundesliga i Münsingen; jeg er godt med fremme fra start – lige indtil nedkørslen. Herfra går det skævt og jeg kan slet ikke navigere cyklen ordentligt. Kort før bunden af nedkørslen bøjer mit forhjul sig og ligner en banan. Jeg må løbe med cyklen det sidste stykke og tage hjulet af og forsøge at rette det ud igen, så jeg kan køre på det til toppen. Heroppe venter Henrik i feed-zonen og jeg skifter forhjul. Jeg har mistet modet og har slet ikke lyst til at køre nedkørslen igen, der i min bevidsthed lige nu er som at kaste sig selv for glubske hajer..! Hmm.. Afsted går det dog. Mentalt er jeg dog stået af og vælger også at trække cyklen ned de steder, hvor jeg ved, at styrtechancen nærmer sig de 100%. Efter ialt 3 omgange falder jeg for 80% reglen og bliver pillet ud af løbet – med en lettet følelse!

Ja, sådan kan det gå en gang imellem. Nogle gange er lærepengene dyrt betalte. Jeg vælger at se det som en del af en lang læreproces og kommer stærkt igen næste gang. Jeg har dog lært vigtigheden af, at forberedelserne er i top!

I denne weekend står den på løb i Sverige (Billingeracet Skövde) – et løb, som jeg kan mærke jeg glæder mig til, så derfor er chancen for en fed oplevelse stor!