Føring i Shimanoligaen efter 3. afdeling i Vejle (foto: Brian Lykke)
Vejle bød på en solid omgang ræs med en tør og hurtig rute i Sønderskoven
Ruten var en modificeret udgave af sidste års PostCup rute; 6km lang og 220 højdemeter pr. omgang. Kvinderne skulle køre 4 omgange, mens de samtidigt kørende eliteherrer skulle køre 6 omgange og juniorryttere 5 omgange.
Kvindefeltet var amputeret i forhold til de tidligere afdelinger, men blev dog fornemt besøgt af en gruppe norske landsholdsjuniorryttere, – en gruppe man desværre ikke ser tilsvarende af i Danmark.
Som opvarmning kørte jeg en omgang med mine klubkammerater Henrik Andersen og Jens Gorm Hansen. Henrik har længe døjet med forkølelse og var desværre ikke helt på toppen. Jens Gorm virkede frisk og var i dagens anledning trukket i sprithvide nye Vittoria cykelsko. Han virkede dybt begejstret over skoene, der med deres carbonsål har ekstra god kraftoverførsel.. Phew, så er det altså mange watt, vi er ude i!
Ruten emmede af genkendelsens glæde. For et år siden kørte jeg på selvsamme rute. Det var mit første DCU løb og jeg var ret nervøs for, hvad jeg skulle ud i. Mange kilometer er gået i stængerne siden da og op- og nedkørsler kunne jeg nu se i et helt andet lys!
Starten på løbet blev skudt af op ad en lang bakke med en stigningsprocent på 15 – 20%. Et par hundrede meters asfalt og 30 højdemeter senere røg man ind på ruten. Herrerne blev skudt afsted efter at være blevet kaldt frem i forhold til seedning. Da herrerne var suset afsted, fulgte en stor støvsky og efterlod kvinderne i et minuts stilhed før afgang… Nedtælling, 30 sek.. 15 sek… pulsen stiger, 10 sek.. 5 sek.. GO!.. Afsted, afsted. De første 15 – 20 sekunder flyver væk uden skyggen af syre eller øget vejrtrækning, hvorefter de to ting begynder at vokse efterhånden som toppen nærmede sig. En stor flok tilskuere stod på toppen og heppede og klappede den truende syre væk fra min bevidsthed.
Den første halvdel af første omgang har jeg sporet fuldstændigt for mig selv, ingen foran, ingen bagved. Så begynder jeg at møde herreryttere og race stemningen griber min cykel og mine bevægelser! Op og ned det går. Jeg ser hele tiden nye mål i de ryttere, jeg møder og gør alt for at hænge på og forcere. Efter små 20 minutter er første omgang tilbagelagt, min dunk er stadig fuld og jeg behøver ikke en ny. Jeg fornemmer hurtigt, at løbet for mit vedkommende tidsmæssigt ikke bliver så langt og beslutter mig for bare at give den hele armen. Herrerytterne jeg møder er tændte på at battle og presse tempoet, hvilket er rigtig fedt, men giver også plads, hvilket en del ryttere i motionsløbene kunne tage lidt til sig.
På sidste omgang er der ved at være udsolgt af watt i mine ben og på en af de stejle opkørsler mister jeg al fart i et ukoncentreret øjebliks møde med en lille stub. Jeg vælter ned på siden og kommer i samme omgang til at knække min chip, som sidder monteret ved forgaflen, af. Heldigvis opdager jeg chippen på jorden og får stoppet den ned i mit skoovertræk.
Presser lunger og ben det sidste stykke til mål og triller over stregen som vinder! Yes!..
To norske juniorryttere kommer ind på 2. og 3. pladsen. Mette Marie Kronborg fra Cycling Nord lå ellers til 2. pladsen, men et uheldigt styrt fravristede hende den plads, desværre.
Kvindepodium: nr. 2: Torunn Stake LAENGEN og nr. 3: Ingrid Sofie JACOBSEN, (foto: Brian Lykke)
I Herreklassen lå en yderst velkørende Jens Gorm Hansen fra min klub og battlede med dagens vinder Klaus Nielsen fra Team Pronghorn Racing. Jens Gorm kommer ind på en fornem 2. plads knap et par minutter efter Klaus, mens tredjepladsen går til Klaus Vesterlund fra Team Pronghorn Racing.
Herrepodiet: nr. 2: Jens Gorm Hansen (HMTBK), nr. 1 Klaus Nielsen (Team Pronghorn Racing), nr. 3. Klaus Vesterlund (Team Pronghorn Racing)
Tak for en god dag i Vejles fjelde : )
Scroll evt. videre til næste indlæg og læs, hvorfor mågen er en farlig fugl
