Sejr i Bundesligaen!

Foto: Erhard Goller

Efter et spændende race i Wetter (Ruhr) blev det til en sejr foran Irina Kalentieva (nr. 3 OL 2008)! Et helt fantastisk og overraskende resultat, der kom i hus trods en punktering på sidste omgang.

I lummert tordenvejr blev løbet skudt igang på en rute, jeg følte mig rigtig godt tilpas på. Den bød på lange, seje opkørsler og fede nedkørsler med sving og små afsatser. Dagen forinden havde vi kørt sprinten lige idet en kraftig tordenbyge valgte at passere, men det holdt heldigvis tørt herefter og søndag vågnede vi op til perfekte forhold.

Kvindefeltet denne gang var noget mindre end ved de forrige løb og jeg øjnede optimale betingelser for at få en god start. Min taktik er klar: Hænge på de forreste, se hvordan løbet udvikler sig og rykke til sidst, hvis chancen byder sig.

Startskuddet går og jeg kommer halvdårligt fra start. Heldigvis starter vi op ad en lang grusbakke, hvor det bliver muligt at få trådt mig frem til dér, hvor jeg gerne vil ligge. Hurtigt er vi en gruppe på 4, der trækker fra resten. Gruppen består af Irina Kalentieva (Rusland, Topeak-Ergon Racing Team), Alexandra Engen (Sverige, Jönköpings ck) og Ivonne Kraft (Tyskland, Team Haibike). Tempoet er til at have med at gøre. Vi er nok flere, der kører taktisk. Både Ivonne og Alexandra er ivrige efter at tage føringer og presse på, mens Irina kører mere afdæmpet. Vi passerer målstregen første gang og kører ud på anden omgang af ialt seks.

Jeg kan mærke, at jeg har lidt mere at skyde med i benene end de andre på opkørslerne. Jeg tænker dog, at der stadig er langt til mål. På én af opkørslerne på anden omgang får jeg dog utilsigtet slået et hul til de andre. Da jeg på toppen af bakken kigger mig tilbage over skulderen har jeg i løbet af ganske kort tid slået et hul på måske 10m. Jeg tænker; ” okay, så er det nu!” Holder farten herfra og kører nu i kontrolleret højt tempo med fokus på god fart op ad bakkerne, da jeg ved, at det er her, jeg kan øge mit forspring. Da jeg kommer fra skoven og kører ned over græsmarken syder stævnepladsen af tilskuernes og speakerens heppen. Det kan virkelig få hårene til at rejse sig. 

Jeg fortsætter mit løb med fokus på at køre sikkert, kontrolleret og hurtigt! Jeg får de næste par omgang råbt mellemtider og fornemmer, hvordan mit forspring kun øges.

Da jeg kører ud på sidste omgang, er det en fryd at høre klokken, der ringer og vidner om, at det nu er sidste runde. Herefter følger et lille loop på ca. 3 minutter, inden man atter passerer stævnepladsen og kører ud på et længere loop. I et af svingene på det lille loop smutter mit forhjul og jeg ryger ned. Hopper hurtigt op på cyklen igen, og opdager til min skræk, at forhjulet er fuldstændig fladt!.. Neeeei!.. Jeg løber op ad den snørklede opkørsel, hvor man alligvel ikke kunne køre så stærkt og stormer hen til den tekniske zone, hvor et nyt hjul venter på mig. Når det nu skulle være, var det ikke det værste sted at punktere.

Jeg får at vide, at jeg inden defekten havde 2 minutter ned til Kalentieva på 2.pladsen. Heldigvis taber jeg ikke så meget tid på punkteringen og kører nu den sidste omgang og er lykkelig, da jeg på toppen af den sidste opkørsel stadig ikke ser nogle forfølgere bag mig!

Hårene rejser sig igen, da jeg for sidste gang kører ud af skoven og på lang afstand hører jublen på stævnepladsen! Jeg kører de to S-formede sving ned over græsmarken og bliver mødt af at jublende publikum og speakeren, der annoncerer, at jeg er vinder af løbet!

SÅDAN! En helt ubeskrivelig oplevelse!

Om 2 uger venter EM i Holland og det tegner godt!

tjek evt.

Foto: Erhard Goller