Ca. 12 timer til start!
Rastløsheden er efterhånden ved at indfinde sig, så det er godt, at der ikke er så længe til starten går. Med startposition nr. 29 giver det en placering ca. midt i feltet. Fokus ligger på at komme godt fra start og bare æde en masse til at starte med, så jeg kommer helt derop, hvor det er sjovt at ligge med. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvordan løbet kommer til at forløbe. Jeg kan på startlisten se, at feltet er meget stærkere end hvad det har været til Bundesligaløbene. Omvendt har jeg også kunnet køre op med hende, der vandt EM sidste år (Sabine Spitz), så ballet ligger åbent!
Hvis du skulle have lyst til at følge med live, kan det ske her på bikesportnews.de. Her er direkte link. Scroll lidt ned på siden, hvor der står Hier geht es zum SKS-Liveticker og følg med live fra kl. 10. Damerne skal køre 7 omgange på ruten, der i dag har været tør, hurtig og superfed!
Jeg krydser alt som kan krydses! Det bliver en super dag Annika, nyd det!