Nr. 14 til EM 2009

Gårsdagens strabadser i Holland rakte til en 14. plads.

Den tørre og hurtige rute forvandlede sig natten til søndag til et muddershow af dimentioner. Min start var kl. 10, så kl. 7 stod den vanligt på müsli og kaffe:). Kl. 8.30 ankom vi til stævnepladsen og crew’et bestående af Michael Borup, Kristian Skjødt, Christian Poulsen, Lars Bonde og mekaniker Christian fik sat telt op, så jeg kunne hoppe op på rulleren og varme op i tørvejr. iPod i ørerne og på med de nyeste favorit danse musik – så kører det!..

20 minutter før start er det tid til at være klar i boksen, hvorfra man bliver kaldt op til den seedede startopstilling. Alle de store kanoner er mødt op og ser kampklare ud, men ingen ved på forhånd, hvem der inden for de næste par timer har trukket det længste strå og kan kalde sig europamester.

Med startnr. 30 ligger jeg lidt over halvvejs tilbage i feltet, da startskuddet lyder. Startloopet er på asfalt og det gælder om at være opmærksom i de første glatte sving. En pige styrter foran mig. Lyden af carbon mod asfalt! One down, 28 to go.. Der er den sædvanlige masen og skubben i de første 10 minutter og jeg kommer fornuftigt ud af de fleste battles og har efterhånden lært, at det gælder om at give de andre en albue, for ikke selv at få en ; )

Jeg får arbejdet mig frem og ligger nr. 18, da vi går ud på anden omgang. Mit crew er topproffesionelt og har fordelt sig over hele ruten i de forskellige feed-zoner og langer vand, energi, mellemtider og opmuntrende tilråb! Får at vide, at jeg ikke ligger langt efter de forreste.

For første gang havde jeg valgt ikke at køre med pulsmåler for udelukkende at fokusere på løbet. Jeg følte, at jeg havde svært ved at presse mig selv og var ikke lige så motiveret som jeg har været til Bundesligaløbene i sæsonen. Jeg tror, det skyldtes, at jeg alt for hurtigt følte, jeg ikke kunne nå op til de forreste og at det våde vejr ramte mig som en våd klud i ansigtet. I denne sæson har jeg nærmest ikke kørt ét eneste løb i sølevejr, så jeg er nok ikke vant til fornemmelsen af, at alting løber mere trægt under sådan nogle forhold. Det var ikke nødvendigvis benene, der var dårlige, men hjulene løber lidt mere tungt i mudder..

Jeg får kørt mig op på en stabil 14.-15. plads og ligger længe og battler med en hollænder, der får sneget sig forbi, idet jeg vælger at ryge på skjoldet ned af en mudderskrænt på anden sidste omgang. Arrrgh!.. Lægger alt fokus på at hente hende, hvilket også lykkes. Jeg er for træt til at styre cyklen ordentligt og må tage en glidetur i mudderet igen og hun får desværre slået et godt hul ned til mig. Jeg kører i mål og bliver modtaget af Skjødt og Borup.

I dette øjeblik består mit setup af 50% menneske, 15% cykel og 35% mudder, Ole Henriksen – go home!.. 

Resultater

I campen får jeg gravet det værste mudder væk og fanger min “ikke-tænke-bare-tag-pose” og går i bad, for at få vasket de ca. 2 timers helkropsbehandling af.

Resultatmæssigt kan jeg være tilfreds! Mit første internationale mesterskab, hvor mange andre faktorer end blot cykelløbet også har indflydelse på det endelige resultat. Jeg er sikker på, at jeg gør det bedre næste gang! Endnu engang er der røget uvurderlige points ind på erfaringskontoen! Min krop fortæller mig i dag, at jeg må have kørt godt til alligvel, da den er temmelig bombet. Det er den bedste form for træthed!

Efterfølgende ser jeg Herrernes løb og det føltes egentligt meget godt at stå nyvasket og se andre boltre sig i mudderet.

Om en lille uge er der DM på programmet. Jeg går stærkt efter at tage mesterskabet hjem, så jeg kan flashe DM trøjen i udlandet næste sæson.

Endnu engang en stor tak til alle de rare opmuntrende hilsner undervejs, de er guld værd! Også tak til de danske tilskuere, der havde taget turen til Holland, det er stort : )

Vi ses derude

Nogle billeder findes her