Hjemme i Danmark efter et skønt afbræk i det sydlige Spanien er jeg nu fuld af nye kræfter og motivation til give den én over nakken frem mod VM i Australien om en måned. Første step på vejen er DM på marathon distancen, som bliver afholdt på min ukendte hjemmebane i Silkeborg på søndag..
Jeg har kørt marathon i Silkeborg én gang før – den klassiske forårsrute, der er et motionsløb, hvor ruten primært udfolder sig på større grusstier – dog med de kendetegnende lårtilsyrende stigninger. På søndag er ruten en helt anden med meget mere singletrack og 2000 højdemeter fordelt over 75km (1 loop à 25km, som køres 3 gange). Løbet bliver en fed løbsoplevelse og samtidig passer det godt ind i træningsplanerne, hvor der nu skal noget distance på frem mod Australien.
Bonusinfo om Silkeborg: Østre Søbad, hvorfra løbet udgår er de unge silkeborgenseres foretrukne “hænge ud til sent / drikke sig stiv for første gang / løbe søen rundt / bade / spise is / komme kørende i sænket dyt med høj musik” sted. Hvis vejret er godt, er der derfor garanti for masser af tilskuere.
Selv en af Silkeborgs originaler kan være at finde på søbadet denne dag. Det er “Flaske-Mads” aka. Simba. En fyr, der ligeså længe, jeg kan huske, har været en del af bybilledet. Hans dag går med at samle flasker og efter sigende skulle det være en ret indbringende tjans. Så pas på med at smide din flaske på søndag, – det kan være Mads har udvidet sit flaskesamler repertiore til også at indbefatte diverse sportsflasker 😉
Bakkerne i Silkeborg er så store, at de danner perfekte rammer for en sjælden dyreart, den såkaldte “Skrå-bjørn.” Normalt finder man dette dyr i Alperne, men enkelte er trukket nordpå og er nu at finde i det midtjyske. Skråbjørnen er karakteristisk ved at dens højre ben er længere ens dens venstre ben. Denne pudsige kropsbygning er et evolutionistisk resultat af konstant venstre vandring om bakketoppene, således at dyrets krop forholder sig nogenlunde vandret, når det vandrer. Der findes også dyr, hvis venstre ben er længere end dens højre. Parrer en venstre-art sig med en højre-art, fås en “top-bjørn,” hvis udfoldelsesmuligheder selvsagt er begrænsede. Hold selv øje på søndag, måske er du heldig at fange et glimt af én.
Hvis du efter løbet skulle få lyst til en forfriskende dukkert i søen, kan det varmt anbefales! Søens klare vand er fantastisk og noget af det reneste i DK. Man kommer til at dufte af fyrretræer og blåbær efter at have været i. Men pas på – der er nemlig også masser af aborrer og gedder i vandet og de elsker at nippe tæer!
Ses på søndag
Kan se at historien om “Skrå-bjørnen” har udviklet sig siden Abu Dahbi. Sejt. 😉
“Historien”?! Søren, du bringer et strejf af mistro over mine sandfærdige observationer;-)
Skråbjørnens værn på Facebook:
http://www.facebook.com/group.php?gid=7266656319