Bundesligafinale i Bad Salzdetfurth

Dækket af støv! (foto: Bo Skakke)

Mens det i Danmark har været en våd weekend stod den på solskin, varmebølge og støv i tyske Bad Salzdetfurth. Målet var at få afpudset raceformen og skrabe UCI point sammen, der kan forbedre min startplacering i det snartkommende VM i Australien. En sjetteplads blev det til. Jeg havde nok håbet på lidt bedre, men alt i alt er det ganske godkendt!

Ruten er knastør, støvet og hurtig. Som mange af de andre Bundesligaruter består den første del af ruten af en laaaang opstigning, der fra starten skiller bukkene fra fårene og tegne et billede af, hvem der kommer til at lege med om podieplaceringerne. I startboksen bliver jeg seedet til at starte i tredje startrække og har derfor ca. 10 piger foran mig.

Stemning i startboksen (foto: Bo Skakke)

Starten går i den gamle bydel i Bad Salzdetfurth, der er en idyllisk gammel by med vandløb, snævre gade og bindingsværkshuse. Starten er samtidig en neutraliseret masterstart, hvilket betyder, at i det øjeblik startskuddet lyder, skal feltet holde sig bag en motocrosscykel. Startskuddet lyder og der foregår behersket positionskamp bag crosseren. I det øjeblik crosseren drejer fra ruten, overlades vi til opkørslen og så er der ellers fri kamp om pladserne! Jeg får kæmpet mig op igennem rækkerne og inden længe ligger jeg blandt top tre med Lisi Osl og Anja Gradl (begge fra Central-Ghost pro-team). Bag os ligger den svenske mester Alexandra Engen og et par ryttere fra Rothaus-Cube. Jeg ligger lige bag Gradl på toppen af den sidste stigning. Hendes hjul smutter på en rod og hun tager en rulletur. Foran kan jeg skimte Lisi Osl og kommer op og ligger bag hende. På nedkørslerne kommer vi på et tidspunkt til nogle hop, som jeg dagen forinden ikke var nået at bliver gode venner med og vælger derfor at hoppe af cyklen for at komme over dem. Det koster mig en del tid, desværre!.. men vil ikke tage nogle chancer, da jeg om lørdagen var styrtet på ét af dem, simpelthen fordi hovedet ikke var med i det, jeg lavede. Jeg vælger at fokusere på at køre resten af banen i stedet for at ærgre mig over at miste tid på hoppene. Et forsøg på at holde stressniveauet nede. 

På sporet med Adelheid Morath, der senere ender på en tredjeplads (foto: Bo Skakke)

Runderne flyver afsted og jeg ligger konstant med ryttere enten foran eller bag mig, hvilket hjælper med at holde tempoet oppe. Jeg har alligevel svært ved at presse mig selv helt og fokuserer nu på at holde min placering. Banen er ret fed med hurtige spor. På et tidspunkt smutter mit forhjul i et sving med knæ-højt støv og jeg kører de sidste par omgange forklædt som afrikaner 😉 På sjette og sidste runde presser jeg den, hvad jeg kan, men føler lidt, at den sidste topfart mangler. Pludselig kommer Alexandra Engen op bagfra og suser forbi. Hun har haft en defekt, der havde sat hende ud af spillet om den andenplads, hun ellers lå til. Jeg forsøger at hænge på, men kan ikke holde farten. I mål kommer jeg ind som nr. 6, hvilket er lige uden for podieplaceringerne.. Øv!

Alexandra Engen sætter slutspurt ind og ender på en femteplads (foto: Bo Skakke)

Jeg får dog skrabet lidt UCI-point sammen og kommer tilbage til international race stemning efter min sommerpause. Samtidig er jeg blevet mindet om (igen), at der stadig er en del ting, der skal arbejdes med, men det er jo kun fedt at vide, at der stadig er plads til forbedringer, når man allerede kan ligge blandt nogle af de hurtigste kvinder!

Der er to uger til afgang til Australien, så de næste par uger vil jeg koncentrere mig om at blive topklar til afrejse!

(foto: Bo Skakke)