Dustfinale ’09

og så til højre!..(foto: Bo Skakke)

og så til højre!..(foto: Bo Skakke)

Solskin, masser af glade mtb’ere, fedt setup, hygge, grillpølser og fadøl – så bliver det ikke bedre!

…nåeh jo – og første gang, jeg kunne køre i DM-trikot!

Hele sidste uge havde smadret søvnrytme, der gjorde mig til en omvandrende zombie det meste af tiden (kun afbrudt af daglig hyperaktivitet fra 05.00 til 09.00). Det var derfor fedt at sætte sig op på cyklen til Dustfinalen og mærke, at der stadig var meget godt skud i stængerne. Ruten var flad mark- og grusvejstonseri kun afbrudt at enkelte hårde opkørsler og et par støvglatte nedkørsler. 

Efter første omgang er jeg kommet i en god gruppe på en 5-6 mand, der inden længe blev reduceret til 2 – Preben Thams og jeg. Preben virkede også godt kørende og det var rigtig fedt at køre med ham. Vi skiftedes til at trække efter Prebens opfordring om at samarbejde. Galant ( eller træt;-)) lod han dog mig køre først over målstregen og jeg kommer ind som nr. 14 overall.

Efter løbet var der dømt hygge og om aftenen var der den traditionelle After Party – denne gang på Klaptræet, en god afrunding på Dustsæsonen. Inden længe er sommersæsonen ’09 ovre. Jeg glæder mig allerede til vintertræning og ser frem til næste sæson, som jeg ved bliver mindst lige så fed som denne.

Leave a Reply