Tidligt lørdag morgen vendte Henrik Andersen, Kristine Nørgaard og jeg snuden mod Århus for at køre sæsonens sidste DCU løb i Marselisborgskovene ved Århus. Solen skinnede fra en skyfri himmel efter at have passeret den tykke morgentåge over Sjælland. Der var lagt i ovnen til et rigtig fedt løb på tørre spor.
Efter ankomsten er der god tid til at komme i tøjet (det er en fryd at trække i DM-trikot’en), få lagt dunke i depotet og trille lidt i skoven som opvarming. Da det er et DCU-løb, må damerne pænt starte som de allerbagerste. Hvis jeg skal køre sammen med ryttere, som jeg normalt kører samme tempo som, er der mange, jeg skal overhale først. Inden start spekulerer jeg over hvad min strategi for løbet skal være og bliver enig med mig selv om at se hvad der sker efter startskuddet. Et marathon er trods alt et langt løb og der kan nå at ske meget i løbet af de 76km.
Første omgang: Er vi på rette spor?
Da jeg allerede efter 20 meter mærker, at jeg ikke har diamanter i stængerne, bliver mit mål at komme med i en god gruppe og ligge på hjul. Det lykkedes perfekt , jeg får kæmpet mig op og ligger i en gruppe med 5-6 ryttere. Flere gange bliver vi dog nødt til at vende om, da vi har overset skilte. Det betød heldigvis ikke noget for min placering. Havde det gjort det, var jeg nok blevet mere irriteret over den mangelfulde afmærkning.
Anden omgang: cruising
På anden omgang ligger jeg sammen med Morten Krogh fra DMK, Morten Andersen fra Thy, Rasmus M. Baltsersen fra Rold Skov. Jeg lægger mit fokus på at holde tempoet på de lange nedkørsler, da det er superfedt at ligge bag fyrene, der kører lidt stærkere end jeg nedad. Nedkørslerne er lange, hurtige og sjove. Masser af sving, hvor der er meget at hente ved at holde farten.
Tredje omgang: finalen
Folk falder langsomt fra og ude på tredje omgang er det kun Morten Krogh og jeg. Da der mangler ca. 10 km skimter vi Peter Bech fra Rivette forude og skruer tempoet lidt op for at hente ham. Det lykkedes og han ryger med i gruppen, hvor jeg ivrigt tager en føring som et andet damplokomotiv. Peter ryger op foran igen med fornyede kræfter. Jeg bider mig fast i hans baghjul og holder blikket fast på hans bagbremse, kæde og kassette op ad de lange stigninger, mens jeg udelukkende fokuserer på at træde, træde, træde, så at afstanden til ham ikke bliver længere. Et trick, der er godt at bruge, når man er lidt presset! Et par gange er jeg ved at ryge fra og Peter er flink ikke at udnytte de chancer til at komme væk. Lige inden vi svinger ind på opløbsbakken mod mål slækker han tempoet så meget, at jeg kan køre forbi. Spekulerer på, om vi skal spurte om kap?.. Løsningen bliver, at jeg træder med de sidste kræfter jeg har og ender med at ryge over målstregen foran ham og kommer ind på en 9.plads overall.
Mit løb kunne på ingen måder være forløbet bedre med de kræfter jeg havde på dagen. Jeg holder hele løbet igennem et stabilt tempo med en puls, der ligger 10-15 slag under mit normale løbsniveau. Trætheden i min krop er nok kulminationen på en lang sæson, så nu tager jeg det lidt med ro inden vintertræningen går igang 🙂
