SlushCuppen skudt igang

 

(foto: Jens Thomasberg)

(foto: Jens Thomasberg)

Midt i alt det grå november vejr kan det lyse lidt op at opleve løbsstemning skabt af omkring 500 mtb-ryttere

Min klub HMTBK var vært for sæsonens første afdeling af SlushCuppen, så min søndag startede noget tidligt sammen med klubkammeraterne. Stævneplads skulle sættes op og rute markeres. Kl. 9:00 stod de første ryttere klar til at give den gas i løbet, der blev afviklet som enkeltstart – hvilket er noget utraditionelt for et mtb-løb, men et koncept, der egentlig fungerer fint i praksis. 

Jeg skulle selv starte kl 13.33, så der var god tid til at carbo-loade med småkager og kakao og opleve de mange rytteres reaktioner på løbet. Et gennemgående tema viste sig at være halvsidet muddermaske fra top til tå. Synderen var eftersigende den gigantiske muddersliske på bagsiden af det høje skraldebjerg..

 

Halvsidet kropsmuddermaske coming up (foto: www.jensthomasberg.dk)

Halvsidet kropsmuddermaske coming up (tak til model fra Roskilde og foto: www.jensthomasberg.dk)

Selv undgik jeg muddersliskens forskønnelse – til fordel for version “forhjul-i-hul-koldbøtte-over-styr” ;-). Bestemt er Herstedhøje et lidt utraditionelt mtb-terræn, det betyder dog ikke, at det ikke er udfordrende. Det, der især er karakteristisk for området er de meget lange bakker, der slår de fleste stigninger, man finder i de sjællandske skove! Jeg er sikker på, at de fleste ryttere fik lungerne og lårene på hårdt arbejde!

Mit eget løb gik godt. I tiden 44min44sek kom jeg ind på en 22.plads overall og en 1.plads i damerækken.

Damepodiet (foto:

Damepodiet (foto: www.slushcup.dk)

Nu glæder jeg mig til at køre næste afdeling, hvor løbssetuppet er det traditionelle, hvor alle starter samlet og terrænet igen er skov.

One Response to “SlushCuppen skudt igang”

  1. […] lär jag få styrk av de danska brudarna så det stänker om det. Annika Langvad  dominerade helgens uppstart av Slush Cup. Hon utklassade damfältet och placerade sig på 22:a […]

Leave a Reply for Jag och PRO måndag morgon | Cykelmygg.se