Træning på Lanzarote

Mens der er snekaos i Danmark er jeg trukket en uge sydpå til Club La Santa på Lanzarote ud for Afrikas kyst for at få nogle lune træningstimer i kalenderen

Min uge hernede startede sidste fredag. Jeg er den eneste fra mit team, der er priviligeret nok til at have mulighed for at hive en uge ud af kalenderen på denne tid og tage afsted. Heldigvis er her masser af andre danskere og jeg kører rundt med team T-Bikes, der efterhånden er ved at være stamgæster her. Det er fedt, da de så også kender mange af de interessante steder at køre.

Da vi ankom fredag, var jeg meget træt efter at have været på farten fra kl. 5.30. Alligevel blev den sidste energi brugt på at få cyklen pakket ud og samlet, så det kunne blive til en lille trilletur for at forvandel flybenene til konkurrenceben og kontrollere at cyklen var klar til dagen efter. Club La Santa arrangerer hvert år et to-dages mtb-løb. Allerede dagen efter gik det løs med første etape på 30km og søndag var der dobbelt op, 60km. Vi nåede på den første trilletur at køre lidt af lørdagens rute bagfra, og få en fornemmelse af terrænnet. Lanzarote er en gammel vulkanø, så singletracks’ne er fyldt med skarpe lavasten, der nemt giver anledning til punktering. Til gengæld er her hverken sne, is eller frost og for første gang i siden september har jeg nu igen tan-lines på arme og ben efter at have kørt i korte rør! Yeeehaaaa, det styrer!

La Santa 2-stage mtb-race

Efter aftensmaden måtte jeg hurtigt overgive mig til søvnen og lade op til lørdagens konkurrence. Feltet i dameklassen havde ikke specielt stærke ryttere til start ud over Milena Landtwing fra Team Rothaus Cube. For at vinde løbet, skulle hun holdes bagved. Da løbet var 30km, var min taktik at give den fuld gas fra start til slut. Løbet startede med en masterstart, hvor alle ryttere skulle holde sig bag en motorcrosscykel. Starten var derfor mindre hektisk, end hvad man normalt er vant til. Da vi efter 1,5km drejede ind på den første grusstigning, blev løbet givet frit og over sten, sand og klipper det gik. Da vi drejede ind på singletracket, lå Milena og jeg side om side. Herefter satte jeg turboen på, kørte fra hende og så mig aldrig tilbage. 

Jeg havde i den forgangne uge trænet roligt, hvilket nu gav mig overskud, da den sædvanlige muskeltræthed efter træning ikke var så mærkbar. Jeg finder hurtigt ind i en gruppe, der kører et højt tempo, jeg kun kan holde, hvis jeg holder skruen i vandet og sørger for ikke at blive hægtet af. Gruppen bliver efterhånden reduceret i antal og vi er nu tre ryttere tilbage – en lille espanoler, som okser afsted, en englænder, som hænger på hans hjul og så mig. Da vi mangler ca. 5-7km ebber mine kræfter ud og jeg må slippe de andre. Jeg kommer ind som vinder af etapen i dameklassen og som nr. 13 overall. 

Søndag var etapen på 60km og jeg var ret spændt på, hvor meget lørdagens løb havde sat sine spor. Jeg havde efter første etape et forspring på lidt over 5min til nr. to i dameklassen, og det gav lidt ro at vide, at jeg havde forspring. Samme scenarie gentog sig om søndagen. Jeg kommer godt fra start, denne gang i et lidt mere moderat tempo, da jeg ved, at der er langt til mål. Overikøbet var anden etape langt mere teknisk og hård. Da vi runder de 30km får jeg en punktering, da vi kører igennem et lavastensområde. Jeg skynder mig at få slange og pumpe frem og opdager til min frygt at jeg har tabt min pumpe. SH#€%”/T, F/)%#§CK! Jeg fægter og råber til forbipasserende efter en pumpe, men de fleste drøner forbi. En espanoler forbarmer sig og giver mig sin gaspatron, som jeg formår at fyre af, uden det mindste luft havner i slangen. Jeg beslutter mig nu for at løbe med cyklen i sporets retning og se hvad der sker. Omkring det næste hjørne står Benjamin Justesen og Jakob Lauritsen (begge Team T-Bikes) med ligeså flade dæk som mig. Benjamin låner mig sin pumpe (TAK) og lige da vi er ved at være færdige med at pumpe, kommer Milena forbi. Jeg hopper på cyklen og fortsætter jagten. Jeg passerer hende kort tid efter og når så langt op i rækkerne igen, at jeg gør Mads Bødker (team T-Bikes) selskab sammen med en tredje rytter. Mads havde også havde haft punktering. Vores samarbejde rækker næsten til mål, hvor mine kræfter igen slipper op. De to herrer har i mellemtiden fundet ud af, at de er konkurrenter i herre50-rækken og ingen af dem har tænkt sig at give sejren væk uden kamp.

Jeg kommer i mål efter 2 timer og 50 minutter med et forspring på 8 minutter til Milena, så den samlede sejr var i sikkert i hus. Efter løbet var der paella til rytterne, præmieceremoni og hygge på stranden.

Det er nu to dage siden løbet og resten af ugen kommer til at stå på masser af god træning i solskin.

Vi ses hjemme i sneen!

One Response to “Træning på Lanzarote”

  1. Elisabeth Langvad says:

    Hej Annika.
    Nyd varmen og solen – her er ligeså koldt, som det plejer at være…

Leave a Reply for Elisabeth Langvad