Vinterens sidste Slush Cup

Knap havde jeg nået at pakke cyklen ud fra Lanzarote, før jeg sad i sadlen igen. SlushCup i Tisvilde var anledningen og afdelingen blev for mit vedkommende denne vinters sidste. Inden længe tager jeg igen nødudgangen og flygter ud af Danmarks sne og kulde

Om små 14 dage står der Cypern i min kalender og jeg glæder mig allerede. Jeg mener selv, jeg har været en temmelige standhaftig udendørstræner denne vinter, men må indrømme, det er noget nemmere at tilbringe 3-4timer i sadlen, når man ikke er dybfrossen efter den første time. At min uge på La Santa så tilmed var timet med snestorm herhjemme i Danmark, må jeg indrømme var ret heldigt.

Som sagt var weekendens strabadser dedikeret til SlushCuppen. Tisvilde er et fantastisk område at køre mountainbike i, men lige præcis i søndags havde et par langrendsski, en snescooter eller en sparkstøtte nok været mere på sin plads! Min opvarmning bestod af at kæmpe mig igennem de første 500 meter af ruten og tilbage igen. At cykle i så meget sne er lidt af en udfordring og ikke lige noget mit hoved var gearet til efter at have kørt rundt mellem klipper og lavasten i en uges tid.

Da startskuddet lød, var min taktik som så mange andres at tage benene på nakken og spurte afsted med cyklen indtil underlaget var nogenlunde farbart. Herefter var det bare at holde tungen lige i munden og holde fart i cyklen. Jeg fornemmede hurtigt, at jeg lå meget langt nede i feltet i forhold til de andre afdelinger og den tanke brugte jeg lidt for meget energi på at slås med. Jeg fik dog kørt mig stabilt frem igen og fandt en fornuftig rytme. Jeg vil tro, at knap halvdelen af tiden foregik til fods løbende med cyklen. Jeg krydsede målstregen som nr. 25 overall og stadig som nr. 1 i dameklassen. Jeg er sikker på, at det har været god træning for balancen. Der er virkelig meget at hente her, hvis man er god teknisk. Det beviste den gamle ræv, Henrik Djernis, der gav baghjul til mange af sine yngre konkurrenter med kondital på et niveau, som Henrik selv havde for mange år siden. Manden har flere VM-medaljer i bagagen fra både mountainbike og cyklecross. En solid fjerdeplads blev det til i dag. Han er hermed mit idol 🙂

I dag mandag var der en længere træningstur på programmet.

Tid 15 minutter: Rimfrost på overlæben (Jeg har garanteret lignet én med hvidt overskæg)

Tid 30 minutter: Min dunk er frossen og jeg kan godt glemme alt om at drikke mere på denne tur.

Tid 60 minutter: Den første prikkende lammende fornemmelse indfinder sig i mine fingre.

Tid 120 minutter: Overgiver mig til den nærmeste tank for at få varmen. Måbende tilskuere i form af personalet, der normalt bruger grillen til pølser i svøb og ikke til at tø frosne hænder op med.

Tid 180 minutter: Hjemme igen! Sidste interval fra bagtrappen til bruseren: Udfordring, få tøjet af, med lamme “Anna & Lotte fingre”.

På Cypern skal eg deltage i en løbsserie over 3 weekender, der hedder Sunshine Cup. Hvert år er feltet stærkt besat og i dameklassen kan jeg forvente konkurrence fra de absolut bedste kvinder i Verden. Det bliver super fedt og jeg glæder mig til at komme ned og atter mærke den internationale løbsstemning! 🙂