Winning in the Wet mountains – Sunshine Cup #2

Anden afdeling af Cyprus Sunshine Cup er nu kørt. Afdelingen blev afviklet som et tredages etapeløb med enkeltstart fredag (7,4km), point to pointrace (dvs.én rundstrækning på 32km) lørdag og almindeligt xco race i dag, søndag. Jeg hev en komfortabel sejr hjem lørdag og vandt også i dag, og er dermed samlet vinder af Cyprus Sunshine Cup #2 – Afxentia stage race.

At cuppen hedder Sunshine Cup er i denne weekend blevet gjort fuldstændigt til skamme. Med temperaturer omkring 7 grader, regn og blæst er det næsten værre end de danske forhold, vi lagde bag os. Hver dag er vi kørt op i bjergene her på Cypern, en times kørsel i bil og 1200 højdemeter. Landskabet er fortryllende smukt og jeg er sikker på, at jeg nu har fundet stedet hvor Astrid Lindgren har fundet inspiration til eventyrverdenen Nangijala i Brødrene Løvehjerte. Det var heroppe lykkedes arrangørerne at stikke en rute sammen med laange stigninger og teknisk krævende nedkørsler. 

Torsdag tog vi op for at indskrive os og køre ruten til fredagens enkeltstart. Lige i det vi ankommer til den lille flække, hvor indskrivningen foregår, åbner himlen sig i et sandt skybrud med torden og lyn. Vi beslutter at give de nordiske guder en chance for at pakke deres sager, stoppe deres ildkamp på himlen og rejse tilbage til fortiden. Derfor slår vi tiden ihjel et par timer på det lokale være sted for gamle mennekser, hvis ypperste interesse er at følge med i (det ikke eksisterende) byliv. Heldigvis var der både bordfodbold, bordtennis og backgammon, så der blev dystet bravt. (Pt. skylder jeg Henrik 12.000 pga. lidt for mange nederlag i backgammon – det skal jeg nok få rettet op på!!)

På et tidspunkt besluttede vi at hoppe i tøjet og på cyklerne, for ellers ville hele dagen være gået. Vi når et par omgange på ruten og kører hjem igen.

Næste dag ankom vi i god tid til at varme godt op. Vejret var stadig vådt og koldt, hvilket resulterede i, at jeg i løbet af min opvarmning blev bundkold i stedet for varm. Da jeg stod på startlininen parat til at blive sendt afsted ryster jeg af kulde og mine tænder klaprer. Ikke den bedste start. Rytterne blev sendt afsted med et minuts mellemrum. Da min nedtælling lød, samlede jeg mit fokus på at brænde kræfterne af på ruten. Jeg fløj afsted så godt det nu kunne lade sig gøre, men kan godt mærke at kulden har frosset forbindelsen mellem krop og hoved. På nedfarterne keglede jeg lidt rundt, da jeg ikke havde fornemmelse for cyklen. Jeg kom i mål og var ikke tilfreds med løbet. Alligvel var det blevet til en femteplads 1minut 19 sek efter den hurtigste kvinde.

Derefter var det hurtigt i noget tørt tøj og ind i den varme bil.

Lørdag var der ingen regn og mit humør var noget lysere. Jeg fungerer bare bedre, når det er varmt! Kvinderne blev sendt afsted kl 12 sammen med juniordrengene og det tog ikke mange splitsekunder før teammate Jonas P sammen med et drengeslæng fløj forbi. Selv var min taktik ikke at brænde stængerne af for tidligt i løbet. Jeg vidste, at gårsdagens vinder Elisabeth Brandau var stærk, så min taktik var at holde mig til de forreste kvinder, hvilket hurtigt viste sig at være hende og mig. Vi kørte i en gruppe med tre juniordrenge og begyndte den første lange opstigning. Der blev hele tiden holdt et højt tempo, så det var bare med ikke at slippe gruppen. Jeg fik kørt mig ind i en god rytme og mærkede efter ca. 10 – 15 km af de ialt 32km, at Elisabeth havde svært ved at sidde med. Da vi ramte et singletrack var det svært at sidde på hjul og herfra kørte jeg mit eget tempo. Singletracket strakte sig i det uendelige op, op, op! Jeg havde let ved at presse mig og holde tempoet oppe, da man hele tiden skulle være opmærksom og ikke vidste hvor langt der var endnu. Jeg satte juniordrengene og lå nu helt alene. Endelig nåede jeg toppen og herfra kom der et par km med landevej og efter det en laaaang nedkørsel, der bare var superfed. En natursti, der bare indbød til cruising. Herfra var der ca. 5km til mål med flere heftige stigninger. Mine ben var nu godt møre, men jeg formåde at holde presset helt til mål og kom i mål som vinder med lidt over 4 minutter til nr. 2. Det betød, at jeg samlet nu havde knap tre minutter til nr. 2 og maksimalt måtte sætte de knap tre minutter til søndag, for stadig at være vinder af den samlede 2 afd.

Søndag  var en ren gentagelse af fredagen – vejrmæssigt og rutemæssigt. Jeg varmede derfor op i kortere tid end normalt og med meget mere tøj på. Derfor lykkedes det at stå nogenlunde varm på startstregen. Da startskuddet lød, var jeg fokuseret og holdt mig atter til Elisabeths baghjul, men de andre kvinder gled bagud. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde givet den gas dagen inden og jeg havde svært ved at få pulsen op og holde trykket i pedalerne. På den første nedkørsel styrtede Elisabeth lige foran mig, og jeg mistede fokus og lavede samme nummer. Hurtigt på cyklerne og videre. På en anden svær nedkørsel styrtede Elisabeth igen og jeg med. Dumt, dumt! Da vi kom ud på grussti igen, så jeg, at hendes fordæk var fladt og jeg kørte let udenom og forbi. Herfra fandt jeg ind i en god rytme og med én omgang tilbage fik jeg tilråbt, at jeg havde et forspring til n. 2 på et par minutter. På en nedkørsel mistede jeg igen fokus, styrtede og fandt til min skræk ud af, at jeg havde knækket grebet til min bagbremse og var derfor uden mulighed for at bremse på baghjulet. Med 4km til mål blev det derfor en del løben ned af bakkerne og max gas opad. Heldigvis lykkedes det at holde føringen og kom i mål som en lettet vinder!!

Foto: Armin Küstenbrück

 

I juniorklassen kørte Jonas P forbilledligt alle tre dage til trods for at han skulle kæmpe bravt alene mod en hær af sammenspiste russere. Han hev derfor også den samlede sejr hjem! Godt kørt!

Tjek billeder og beskrivelse her  og se en lille video her

De næste par dage trænger jeg til solskin! Det virker lidt dumt at være på en solskins-ø, for så hver dag at drage op i kulde og regn i bjergene! Sammen med Klaus Nielsen og nyankomne Christian Poulsen vil jeg nyde den sidste uges træning hernede og glæde mig til næste og sidste afdeling af sunshine cup om en uge 🙂

2 Responses to “Winning in the Wet mountains – Sunshine Cup #2”

  1. jonas l says:

    Grattis till vinsten! Intressant läsning och mer personlig än cyclingnews. Kul att läsa om Nangijala med men de nordiska gudarna tror jag inte hjälpte till så mycket. Mitt tips är att prata med Alexandra Engen om den enda Guden som hjälper så kanske ni får bättre väder nästa helg. Fortsatt lycka till

  2. Claus says:

    Det må være sååå kedelig at køre så hurtig!! :o)

Leave a Reply