Shimanoligaen skudt igang

Mudrede forhold (på Cypern)

I går blev den danske Shimanoliga skudt igang på Møn

På papiret en god dag på cyklen. En sejr og 30UCI points blev det til. Indsatsen var 2 timers fræsen rundt i mudder med blot ét fungerende gear på cyklen. Ruten var ellers superfed ( i tørvejr ). Men i regnvejr forvandlede underlaget sig til mudder af den supertykke-klistrede-glatte type, der sætter sig overalt og gør cyklen dobbelt så tung og sætter alle bevægelige dele ud af spil. For mit vedkommende stoppede mine gear med at fungere allerede på den første bakke! Min forskifter var åbenbart ikke strammet nok og reagerede simpelthen ikke, når jeg ville skifte gear!

Det er så hér, at man skal skifte mentalt gear og omstille sig lynhurtigt til omstændighederne og tænke: “okay, de næste to timer kan du ikke skifte gear, find en taktik, der får dig hurtigst igennem og giv ikke op, før du har passeret målstregen!”.. så,-  det gjorde jeg så!. På den måde blev det faktum, at ruten var så fedtet, at alle opkørsler skulle løbes underligt nok en fordel, da alle, uanset tilstanden af deres udstyr, alligevel kæmpede på fysikken ved at skulle spurte hurtigst op af bakkerne. På nedkørsler betød det ikke noget, at jeg kun havde ét gear og på de flade stykker var det bare om at træde, det bedste jeg havde lært. På den måde lykkedes det alligvel at hente en sikker sejr hjem.

Her bagefter tænker jeg så, “hvad fik jeg ud af det?”.. Jeg vælger at se tingene i et større perspektiv. Man kan forvente én ting, når man står på startstregen, som inden for få sekunder, kan ændre sig totalt. I sidste ende er det mange gange resultatet, der tæller. Så hvis man kan få bøtten på hovedet og arbejde sig frem trods sure omstændigheder, så har man vundet!

… og på falderebet: Undskyld til de folk, der måtte trækkes med min umiddelbare kommentar til løbet ( “det var noget lååård!”), da jeg knap nok havde fået vejret efter at være kommet i mål. Jeg kan tilføje, at jeg har forskanset mig med en solid rulle tudekiks!.. 

Keep smiling, ciao 🙂

.. og som altid er det godt at slutte af med dessert, her i form af et par on location shots fra Silkeborg, hvor jeg har tilbragt Påsken med familien. Nogle gange ville jeg ønske, at nogen havde hvisket ordet “mountainbike” i øret på mig, da jeg tilbragte de første 22år af mit liv på de kanter!

De gamle bunkere fra 2. verdenskrig - nu med nedkørsel

Lang nedkørsel i slugt mellem de tætte stammer