All Smile – WorldCup #1 Dalby Forest

Jeg sidder på hotellet i England med benene oppe og skal i morgen mandag med flyet til Danmark. Så er der lige tid til at berette om den seneste tids oplevelser: Gensyn med min første Bundesliga (Münsingen) og min allerførste WorldCup deltagelse

Vi tager det sidste først: Dalby Forest er et fantastisk mtb-område: en krydsning mellem et frodigt og bølgende landskab fra Ringenes Herre, Hareskoven og Bornholm. (Kun de, der har været alle steder, ved hvad jeg mener – Undskyld;)) Efter en noget nervepirrende optakt lykkedes det at komme med et ikke-aflyst fly torsdag morgen med ankomst i Manchester lidt senere. Alt herfra forløb smooooooth og da dagen var omme, var vi både mætte, glade og havde fået cyklet et par timer i Dalby Forest. 

Ruten var fantastisk. Den indeholdt alt det bedste fra mange baner. Til forskel fra mtb-løbsruter i Danmark var hele ruten her designet og bygget til at køre løb på. Derfor var der både laange hårde opkørsler, burms (ophøjede sving), drops (korte nedkørsler, der er så stejle, at man ikke skal/kan bremse på dem), rødder, sten, en bmx-bane og andet godt. Og så var den tilmed helt tør, så det ikke var noget med at skøjte rundt i tung mudder. Lovely!

Vi trænede både på ruten fredag og lørdag og efter hver tur, blev smilet på mit ansigt bare større og større! Jeg følte mig rigtig godt kørende, og følte mig rigtig godt tilpas på ruten, –  der var lagt i ovnen til et godt resultat. Takket være mine gode resultater på Cypern for 1,5 måned siden ( + Bundesligaresultater og DM-titel)  fik jeg startplacering nr. 44. Konkurrencen til en WorldCup er den ypperste og første gang man deltager starter man som nr. “røv-og-nøgler.” Kort sagt: Jo flere gode resultater, jo længere fremme starter man og en god startplacering er ALTafgørende, hvis man skal helt derop, hvor det er rigtig sjovt at være med. 

Toptændt og med en cykel, der var toptunet var jeg klar til at give den gas. Feltet var på ca. 90 kvinder og jeg havde fra min startplacering et fantastisk vue ud over en proppet sydende WorldCup stævneplads med 43 kvinder mellem podiet og mit fordæk 🙂

Da startskuddet lød var der kun ét fokus: At komme så langt frem som muligt inden ruten snævrede ind, hvilket var lettere sagt end gjort, når 90 andre har samme mål. Efter startloopet, hvor jeg var ved at blive revet med i et styrt, var jeg røget ned som ca. 60. Men visheden om min styrke i baghovedet, begyndte jeg nu min jagt på at køre folk ind, og det gik rigtig godt. Ruten bestod af singletrack ca. 90% af tiden, hvor det var svært at overhale. Folk havde virkelig albuerne ude, så jeg fandt hurtigt en taktik med at overhale på de lange seje stigninger og brede veje. En anden taktik var på de smalle singletracks at gøre sit åndedræt lydløst og rykke forbi folk for fulde gardiner – kunne de først høre mig, var det sikkert, at de kørte ud foran mig, for at forhindre overhaling.

Jeg var godt kørende og kunne holde tempo på alle omgange. Da jeg kom i mål, var det et stort smil over hele femøren. En 22.plads blev det til, hvilket jeg er meget tilfreds med. Det betyder, at min startplacering til næste WorldCup bliver befriende bedre og så er der potentiale for et endnu bedre resultat. Jeg VIL op på det WorldCup podium!

Næste weekend er der WorldCup i Houffalize i Belgium – afrejse på torsdag. Et par dage på studiet og så tilbage til livet i en kuffert:)

En lille bemærkning om Bundesligaen i Münsingen i sidste weekend: Jeg var max klar, kom godt fra start, lå i 4. position i fronten, taktikken var lige i øjet, på første omgang, knæk!, der røg bolten mellem mine pedalarme og puf! den podieplacering. Ikke så meget at sige, end at det løb har jeg lagt laaaangt bag mig! (efter meget knoldsparken og rasen!)

På falderebet lige en stor tak til mit team (og ikke mindst Søren Fætter, der har ligget vandret siden Münsingen) og sponsorer for at min løbscykel nu igen spiller 100% og jeg kan komme rundt i Verden og køre cykelløb. Uden Jer var jeg ikke så priviligeret!